Brandsikrende og lyddæmpende metalpaneler af høj kvalitet, der passer sammen som LEGO klodser. En helt unik service- og logistikpakke, troværdighed og et stærkt, internationalt anerkendt brand. Det er bare nogle af de ting, Meyer Werft nævner som begrundelse for, at de netop har indgået en fireårig leveringaftale med DAMPA. Den lille fabrik på Fyn skal levere lofter til mindst seks nye gigantskibe, der skal sejle med turister i hele verden. I Tommerup kan administrerende direktør Michael Nykjær med tilfredshed konstatere, at eksport af maritime lofter til luksuskrydstogtskibe nu udgør 50 % af produktionen på fabrikken – på trods af krise i den globale rejseindustri.
En rammeaftale på fire år og levering af foreløbigt 100.000-120.000 m2 brandsikrede lofter til korridorerne på mindst seks krydstogtskibe. Det er den aftale, administrerende direktør i DAMPA, Michael Nykjær, netop har underskrevet med Meyer Werft. Det tyske værft er en familievirksomhed, der har eksisteret siden 1795. Værftet har ry for at bygge nogle af verdens flotteste og mest luksuriøse krydstogtskibe og er kendt i branchen for aldrig at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Michael Nykjær og hans medarbejdere er stolte over samarbejdet og den nye aftale med det tyske værft.
“Vi har arbejdet sammen med Meyer Werft i 20-25 år, og den nye aftale er en udbygning af det, vi allerede laver sammen. Aftalen bekræfter den stærke relation og det gode gensidige samarbejde mellem vores to virksomheder. Inden for skibsbranchen er det yderst sjældent, at et værft som Meyer indgår en leverandøraftale, der løber over fire år. Vi påskønner den sikkerhed, partnerskabet giver os, og vi er stolte over at være udvalgt i et bredt, globalt felt”.
Ifølge det tyske værft vælger man at indgå den unikke aftale med DAMPA af flere grunde. Hos den danske loftproducent får værftet ikke bare metalpaneler i kategorien B15, der lever op til de særlige brandkrav på passagerdæk. De får en samlet attraktiv pakke, der både handler om kvalitet, service, logistik, teknisk support, pris, fleksibilitet og – ikke mindst – et stærkt og anerkendt brand
-Vi har stor tillid og gode erfaringer med danske DAMPA. Produkterne er af højeste kvalitet med den brandklassificering, vi skal leve op til. De har en unik service og supply chain. Vi sparer en masse tid ved at arbejde sammen med danskerne, fordi de leverer et perfect fit hver gang.
Alting passer på millimeteren, og leveringerne kommer til tiden. Som skibsbyggere er vi afhængige af, at vores leverandører er dygtige, og at vi kan have 100 % tillid til, at de leverer til tiden. Det giver os stor værdi at vide, at DAMPA er så akkurate og driftssikre, siger Heiko Brüggemann fra Meyer Werft, der har forhandlet kontrakten på plads med DAMPA.
Michael Nykjær har siddet på posten som direktør i DAMPA siden oktober 2012 og har lagt en offensiv strategi, hvor han kombinerer den gamle virksomheds klassiske dyder som kvalitet, holdbarhed, millimeterpræcision og nem monterbarhed med innovation. DAMPAs perfect fit er en af de vigtigste grunde til, at mange kunder vælger netop hans metalpaneler, fordi præcisionen betyder store besparelser i installationstid og kan give kunden store driftsmæssige besparelser i det lange løb. Produktudviklingen handler bl.a. om at udvikle skjulte indbygninger, der ikke forstyrrer den samlede loftsflade visuelt.
-“Lofter til skibe handler først og fremmest om sikkerhed, montering og pris, men vi arbejder løbende med produktudvikling, lige nu især inden for det visuelle, LED lys og akustik. På den måde imødekommer vi de behov, kunderne har og tilpasser os markedet, som det ser ud i dag. Inden for skibsbyggeri hæver vi os i al beskedenhed et godt stykke over mange af vores konkurrenter, bl.a. fordi vi tænker 360 grader rundt. Vi leverer jo loftpaneler, der passer sammen som LEGO klodser. Hvert enkelt panel er præfabrikeret og skræddersyet til det sted, det skal sidde. Med huller til armaturer, sprinklere, højttalere, etc.
Samtidig leverer vi på en ganske særlig måde; vi leverer i kasser, der bliver sendt til netop det rum og det dæk på skibet, hvor netop den kasse paneler skal sættes op. Nogle af vores konkurrenter leverer på paller, og så må skibsbyggerne selv finde ud af resten. Vores paneler og leverancer er individuelt tilpassede, så håndværkerne nærmest bare skal bukke sig ned og sætte panelerne op med fire klik. Den slags kan spare enorme mængder tid og mange penge for et værft som Meyer – eller når du f.eks. skal sætte lofter op i et kæmpestort sygehusbyggeri for nu at vende tilbage til landjorden. Så selvom vi måske ikke sælger de billigste paneler på markedet, ender vi alligevel med at være den bedste deal”.
For DAMPA giver ordren den sikkerhed og det overskud, der skal til for at kunne udvikle produkterne yderligere og eventuelt ansætte nye medarbejdere.
Ordren fra Tyskland er med til at bekræfte os i, at vi gør det rigtige, når vi kombinerer DAMPA Classic med New DAMPA. “Det er en god dag i dag”, afslutter Michael Nykjær.
Lad vores erfarne team kontakte dig, for mere information og find den perfekte loftløsning til dit projekt.