fbpx
Hjem

/

Om dampa

/

Nyheder

/

FAQ om akustik

FAQ om akustik

Gennem årene har vi stødt på mange spørgsmål og nogle af dem går igen. Vi har derfor samlet nedenstående liste over ofte stillede spørgsmål om akustik.

I DAMPA har vi over 70 års erfaring med metal og akustik. Vi har siden 1951 leveret flere millioner kvadratmeter metallofter til både marine- og byggeprojekter i ind- og udland. Her kan vi bl.a. nævne projekter såsom SAS Royal Hotel, Den Kongelige Opera, Maersk Tower samt utallige skoler og sygehuse.

Smuk arkitektur med kurver og skræddersyede overflader er en DAMPA-specialitet. I samarbejde med arkitekter, bygherrer og samarbejdspartner skaber vi unikke akustiske designs uden at gå på kompromis med æstetik, funktionalitet og den oprindelige idé.

Gennem årene har vi stødt på mange spørgsmål og nogle af dem går igen. Vi har derfor samlet nedenstående liste over ofte stillede spørgsmål om akustik.

Hvad er akustik?

Helt konkret er akustik et udtryk for, hvordan lyd opfører og bevæger sig i et rum. Lyden består af trykbølger, der bevæger sig gennem rummet. Det er disse trykbølger, som vi gerne vil sætte i bero hurtigst muligt, så vi kan opnå et behageligt akustisk miljø.

Læs mere om hvad akustik er i denne artikel fra vores videnscenter.

Hvorfor er akustik vigtigt?

Akustikken er en utrolig vigtig faktor i vores hverdag, vi lægger bare ikke mærke til den, før den er dårlig. Er akustikken ikke optimal, f.eks. på arbejdspladsen eller i undervisningslokalet, bliver vi mindre effektive, vores koncentrationsevne falder og det kan i sidste ende mærkes på bundlinjen og vores velvære.

Læs mere om akustik og vigtigheden i denne artikel fra vores videnscenter.

Hvordan tænker jeg akustik ind i lokalets design?

Akustikken kan let tænkes ind i lokalets design. Med vores akustikløsninger i metal kan akustikken indgå som en del af designet, hvad end det kræver et hvidt akustikloft eller vores Silent Board Flex, der med sine skæve vinkler leger med lys og skygge. Alle vores akustikløsninger kan tilpasses med farver, perforationsmønster og længde og bredde, så de kan blive en integreret del af lokalets design.

Læs mere om de mange designmuligheder her.

Hvordan forbedrer jeg dårlig akustik i et eksisterende lokale?

Der findes mange forskellige måder at forbedre dårlig akustik på. Den mest omfattende løsning er installation af et nyt akustikloft, dette er dog oftest også den mest effektive.

En alternativ og let løsning er ophængning af vægpaneler. Tommelfingerreglen siger, at for at skabe en optimal akustisk oplevelse, så skal væggene dækkes med vægpaneler svarende til 10-20 % af gulvets areal – dette tal afhænger dog meget af rummets indretning og formål.

Læs mere om hvordan du forbedrer akustikken i denne artikel fra vores videnscenter.

Hvordan kan metal skabe god akustik?

Det er sjældent, at folk tænker akustik, når man siger metal. Men det er faktisk meget simpelt, hvorfor man burde. Ved at udnytte metallets robuste overflade sammen med perforationerne, så benytter vores akustikløsninger sig af alle tre absorbenttyper: membranabsorbenten, resonansabsorbenten og den porøse absorbent.

Læs mere om de forskellige typer af absorbenter og fordelene ved at have akustikløsninger i metal her.

Hvordan kan en reflekterende overflade skabe god akustik?

Svaret på dette skal findes i de tekniske specifikationer om vores produkter. Metal er som udgangspunkt en reflekterende overflade. Dette ændrer sig dog i takt med at metallet bliver tyndere og tyndere. Vores akustiske produkter er produceret af metal, der er max 1 mm tykt, hvorved lyden vil sætte metallet i svingninger fremfor at blive reflekteret.

Læs mere om akustik og metal i denne artikel fra vores videnscenter.

Hvorfor skal jeg vælge metal til min akustikløsning?

Du skal vælge en akustikløsning, som er lavet af metal af to årsager:

1. Ved at akustikløsningen er produceret i metal aktiverer vi tre absorbenttyper: porøs, membran og resonansabsorbent, dette skal ses i kontrast til andre akustiske produkter, som oftest kun aktiverer to absorbenter.

2. Metallets robuste overflade giver et væld af designmuligheder. Man kan få en akustikløsning i det rå look fx i form af oxyderet eller korroderet stål. Herudover kan vores produkter også males i enhver ønsket RAL- eller NCS-farve eller de kan fås med digital print, hvor du kan få præcis det billede, du ønsker.

Hvorfor skal jeg tilpasse akustikken til lokalets brug?

Alle lokaler har et formål og dette stiller forskellige krav til lokalerne og indretningen i forhold til akustikken. I undervisningslokalet må efterklangstiden ikke overstige 0,6 sekunder (jf. bygningsreglementet), men det skal stadig sikres, at underviserens ord kommer ned til de bagerste elever i lokalet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på lokalets brug, da en ting er de forskellige lovmæssige krav, men nogle gange er der også en forskel på den teoretiske udregning af akustikken og den oplevede akustik efter rummets ibrugtagning.

Læs mere om hvordan du forbedrer akustikken og tilpasser den til lokalets brug.

Hvordan sikrer jeg at akustikken lever op til den gældende lovgivning?

Der findes forskellige udregninger (bl.a. Sabines formel) omkring akustik, for at fastlægge, hvor meget der er behov for i et rum. Dette kan suppleres med målinger efter lokalet er færdigbygget, hvor man med vores vægpaneler nemt kan justere akustikken, hvis den ikke lever op til kravene.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige krav til efterklangstiden alt efter rummets funktion, hvorved rummene skal tilpasses det enkelte formål, også hvis dette skifter gennem tiden.

Hold dig opdateret på bygningsreglementet her.

Er metal bæredygtigt?

Det korte svar er JA! Metal er et af de råmaterialer, der har en utrolig lang levetid og kan genanvendes i en uendelighed. Metal er et tungt materiale at fremstille, men ved at genanvende metallerne kan den mængde af energi, der bruges til fremstillingen, reduceres væsentligt med omkring 90 %. Det er derfor utrolig vigtigt, at vi genanvender metallerne, så vi beholder dem i det cirkulære kredsløb. Metal bakker dermed op om den cirkulære økonomi.

For at sikre gennemsigtigheden med vores produkter har vi fået udarbejdet EPD’er på alle vores loftløsninger, både dem af aluminium, stål og vores klimalofter. Desuden arbejder vi målrette for at sikre grønnere produkter og produktion med dokumentation som hjørnesten.

Læs mere om vores arbejde for at sikre bæredygtige byggematerialer og find vores EPD’er.

Hvordan sikrer I at jeres løsninger virker akustisk?

For at sikre, at vores løsninger fungerer akustisk, har vi etableret et lydhårdt rum på vores fabrik i Tommerup. Her bruger vi måleudstyr fra Brüel & Kjær (B&K 2250) til at få en idé omkring den akustiske effekt i henhold til EN ISO 354 og EN ISO 11654. Herudover får vi også foretaget akkrediterede målinger fra FORCE Technology.

 

Mangler du stadig svar på dit spørgsmål?

Har du andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på mail dampa@dampa.dk.

 

LOFTDESIGN UDEN GRÆNSER

VIL DU VIDE MERE?

Lad vores erfarne team kontakte dig, og lad os sammen finde en akustikløsning tilpasset dine behov.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær opdateret på vores bæredygtige metalloftsunivers med fokus på uendelige designmuligheder og rummets gode indeklima.
    Læs mere om behandlingen af dine oplysninger i vores Privatlivspolitik.

    * angiver påkrævet
    Privatliv *
    Interesser
    Luk
    Nyhedsbrev