DAMPA® Clip-In Custom Kassette
DAMPA® 10/100/200/300 Panel
DAMPA® Clip-In Kassette
Skal du optimere det akustiske miljø i dit projekt til enten uddannelse eller institutioner? Så kan vi i fællesskab finde en helt ideel løsning og sikre, at dit projekt efterlever bygningsreglementets (BR18) krav om rumakustik, herunder efterklangstid og absorptionsareal, hvad enten der tale om nybyg eller optimering af akustikken i et eksisterende byggeri.
Vores akustiske væg- og loftløsninger er perforeret og giver et væld af muligheder hvad enten du har brug for en løsning i akustikklasse A, B, eller C. Det er således muligt at skabe det mest optimale akustiske miljø i både undervisningslokaler, gangarealer, fællesrum og meget mere.
Med akustikløsninger fra DAMPA får du desuden en fleksibel løsning med en lang levetid, som er hensigtsmæssig på lang sigt. Det skyldes, at det er muligt at efterkøbe supplerende elementer efter behov ifm. renovering, udvidelse eller ved rutinemæssig skift af f.eks. loftbelysning. Det sikrer således, at løsningen kan anvendes i mange år uden store og omkostningstunge udskiftninger.
Desuden sikrer DAMPAs akustiske vægpaneler ekstra fleksibilitet, da de nemt kan integreres i den øvrige indretning i både nye såvel som eksisterende byggerier, mens de ligeledes hurtigt og nemt kan flyttes og genanvendes i andre lokaler, hvis det akustiske behov ændrer sig.
Udover de akustiske egenskaber i DAMPAs loftløsninger, får du et væld af integrationsmuligheder, herunder både lys, ventilation og klimaloft, som bridrager til at skabe et godt indeklima. Eksempelvis kan du integrere vores klimaloft, som sikrer den perfekte temperatur for hver enkelt person i rummet, ligesom du kan integrere diffus ventilation, som sikrer frisk luft uden træk og støj. De to integrationsmuligheder kan kombineres i en æstetisk løsning, da begge integrationer installeres som en skjult løsning over loftet. Det betyder, at du med integrationerne undgår forstyrrende elementer i loftsfladen.
Når du vælger én af DAMPAs akustiske loftløsninger behøver du ikke vælge mellem design, god lyd eller et godt indeklima - du kan få det hele.
Med akustiske vægløsninger kan du udnytte et væld af funktioner, ud over forbedring af akustikken. Du kan blandt andet anvende DAMPA® Silent Board som opslagstavle uden at dette forringer de akustiske egenskaber. Vægpanelet kan f.eks. anvendes som infotavle i gangarealer eller til projekter i klasselokalet.
Desuden er det muligt at påføre digitalprint på de akustiske vægpaneler, således de ud over at forbedre akustikken, kan agere nødvendig wayfinding eller inspiration i gangarealer med digitalprint af vejvisning, institutionens historie, logo eller noget helt fjerde. I klasselokalet kan det akustiske vægpanel bidrage til undervisningen f.eks. ved påføring af alfabetet eller et verdenskort - kun fantasien sætter grænser.
DAMPA har produceret og leveret hygiejniske, elegante og driftssikre akustikløsninger gennem flere årtier.
Den rengøringsvenlige overflade tåler både våd og tør rengøring. Vores produkter er desuden testet op mod en stor del af de mest anvendte rengøringsmidler og metoder. Endvidere sikrer overfladen uønsket vækst af bakterier og andre mikroorganismer.
Med en akustikløsning fra DAMPA, får du en løsning som er udviklet med drift, vedligehold og levetid for øje. Hvad enten det er en loftløsning såsom DAMPA® Clip-In Kassette i et skjult bæreskinnesystem eller DAMPA® Lay-In Kassette i metal, som passer i et standard synligt T-skinnesystem, så er lofterne kendetegnet ved, at de er lette at montere og demontere, så du let kan tilgå installationer bagved loftet.
Den nemme installation og demontering af lofterne medfører lavere udgifter til vedligehold og driftsøkonomi, hvilket samlet set resulterer i lavere totalomkostninger.
Hvad enten du vælger akustiske vægpaneler eller lofter fra DAMPA får du en løsning, som er sikrer en god totaløkonomi, da det er muligt at tilkøbe ekstra elementer i tilfælde af eksempelvis renovering eller udvidelse, således løsningerne kan anvendes i mange år.
Hos os er akustik, godt indeklima og designfrihed hjørnesten i vores DNA og har været det siden vores grundlæggelse i 1951.
Med udgangspunkt i vores erfaring tilbyder vi fleksible akustikløsninger, der tæller akustiklofter og akustikpaneler produceret i metal.
Det giver mulighed for at udnytte metallernes unikke egenskaber til akustikregulerende perforationsmønstre, således akustikken kan tilpasses et hvert rum - både fra projektstart og når rummet er taget i brug.
Lad vores erfarne team kontakte dig for mere information og find den perfekte løsning til dit projekt.