fbpx
Hjem

/

Om dampa

/

Nyheder

/

Akustik og metal

Akustik og metal

I indlægget ”Hvad er (god) akustik” beskrev vi, hvordan hårde overflader reflekterer lyden, skaber en lang efterklangstid og dermed skaber en uhensigtsmæssig akustik. Men hvordan kan metal, der som udgangspunkt er en hård og lydreflekterende overflade, så være hovedelementet i vores akustikløsninger?

Akustik igennem perforeret metal

I indlægget "Hvad er (god) akustik" beskrev vi, hvordan hårde overflader reflekterer lyden og skaber uhensigtsmæssig akustik.

Men hvordan kan der så skabes akustikløsninger i metal, der netop er et lydreflekterende materiale?

Svaret på dette er (næsten) simpelt. Ved at udnytte metallets robuste overflade til perforationer (små huller i metaloverfladen), kan alle tre absorbenttyper sættes i spil og vi kan – og har gjort det siden 1951 – kombinere det bedste fra akustikkens verden i alle vores løsninger og bl.a. sikre optimal akustik netop igennem metallets egenskaber.

Akustiske absorbenttyper

For at blive klogere på svaret, er det nødvendigt at tage et kig på akustikkens tre lydabsorbenttyper: Porøs-, membran- og resonansabsorbent.

De tre absorbenttyper har hver deres positive akustiske egenskaber og er bl.a. gode i hvert deres frekvensområder.

Porøsabsorbent

Porøse absorbenter består af fibre, som sættes i bevægelse, når lydbølger rammer. Lydbølgerne bliver i denne proces stoppet og omdannet til varme igennem de svingende fibre. Et eksempel på steder, der er fyldt med porøse absorbenter er tøjbutikker, hvor man ofte oplever, at lyden er lidt anderledes end fra andre butikker, fordi tøjet, eller de porøse absorbenter, på stativerne sænker efterklangstiden betydeligt.

Denne absorbenttype er effektiv i de fleste frekvensområder, dog ikke de lave.

Membranabsorbent

Membranabsorbenten består af en forplade, f.eks. det uperforerede areal i en perforeret metalplade, opsat på vægge eller lofter med et bagvedliggende hulrum. Luften i det bagvedliggende hulrum virker som en fjeder og udgør sammen med metalpladen et svingende system, der forsøger at udligne lydbølgerne og dermed sætte dem i bero.

Denne absorbent er mest effektiv i de lave frekvensområder.

Resonansabsorbent

Den sidste absorbenttype – resonansabsorbenten – er en udvikling af ovenstående membranabsorbent. Ved resonansabsorbenten bruges stadig den hårde overflade, men i dette tilfælde er det ikke den tætte metaloverflade, der er stjernen, men perforation, der består af de små huller, der tilføjes til den tætte forplade.

I disse huller finder man ”luftpropper”, der, når de rammes af lydbølger, vil udføre svingninger, som modvirkes af luften eller det porøse materiale i det bagvedliggende hulrum. Luften eller det porøse materiale, vil virke som en fjeder, der søger at bringe de nu svingende luftpropper tilbage til hvilestilling. Energien til dette svingende system kommer fra lydbølgerne, hvis energi nu primært bruges her i stedet for at reflektere lyden tilbage i lokalet.

Denne absorbent er mest effektiv i de lave frekvensområder.

Det bedste fra akustikkens verden

I DAMPA-akustikløsninger opnår vi dermed den gode akustik ved altid at bruge en perforeret metaloverflade kombineret med en porøsabsorbent f.eks. akustikfilt. Dermed kan vi kombinere alle tre absorbenttyper for derigennem at skabe den optimale akustik tilpasset rummets brug og brugernes behov.

Læs mere om DAMPA akustiklofter i metal 

Læs mere om DAMPA akustikske vægpaneler i metal

Robust akustik

Det er dog ikke kun pga. akustikken at metal er et ideelt materiale i byggeriet. Ved at udnytte metallernes robuste egenskaber, er det muligt, selv i travle og udsatte områder, at opnå langtidsholdbare løsninger – det både til gavn for planeten og driftsbudgettets bundlinje. Samtidig er det et hygiejnisk materiale, der gør DAMPA akustikløsninger ideelle til bl.a. hospitaler, børneinstitutioner, skoler, restaurationsområder og meget mere. Overfladen sikrer desuden en unik designfleksibilitet, så overfladen kan tilpasses dine designvisioner. Dermed er du sikret en løsning tilpasset dine design- og akustikbehov.

Metal og bæredygtighed

Metal er som udgangspunkt et tungt materiale at udvinde, men det betyder ikke desto mindre at det er et fordelagtigt materiale for vores planet. Når metal er udvundet, kan det ved relativt få ressourcer genanvendes 100% uden at forlade det cirkulære, bæredygtige kredsløb. Ved at respektere materialerne og sørge for den rette kildesortering, er metal således ikke et materiale, der forgår, men et materiale, der kan bruges langt ud i fremtiden til nye løsninger. Pga. metallets robusthed og lange levetid kan alle vores løsninger desuden genbruges 100%. Dermed spares der bl.a. på CO2 udledningen - det uanset om materialet genanvendes ellers løsningerne genbruges.

Læs bl.a. mere om hvad det betyder for vores planet og din bundlinje i vores DAMPA Silent Board brochure lige her.

Take aways fra artiklen

  • Ved at lave perforationer i metallet kan vi sætte alle tre akustiske absorbenter i spil
  • En porøs absorbent består af fibre, som sættes i bevægelse, når lydbølgerne rammer. For eksempel tøj, tæpper, gardiner og lignende
  • Membranabsorbenten skabes i hulrummet mellem metalpladen og loftet eller væggen. Her skabes en fjeder, som sætter lydbølgerne i bero.
  • Resonansabsorbenten skabes i vores perforationer, hvor ”luftpropperne” udfører svingninger og sætter lydbølgerne i bero.
  • Ved at kombinere alle tre akustiske absorbenter kan vi skabe en akustikløsning, der er tilpasset rummets brug og brugernes behov.
  • Metallets robuste egenskaber gør det muligt at skabe langtidsholdbare og hygiejniske løsninger – til gavn for planeten og driftsbudgetters bundlinje.

 

LOFTDESIGN UDEN GRÆNSER

VIL DU VIDE MERE?

Lad vores erfarne team kontakte dig, og lad os sammen finde en akustikløsning tilpasset dine behov.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær opdateret på vores bæredygtige metalloftsunivers med fokus på uendelige designmuligheder og rummets gode indeklima.
    Læs mere om behandlingen af dine oplysninger i vores Privatlivspolitik.

    * angiver påkrævet
    Privatliv *
    Interesser
    Luk
    Nyhedsbrev