Fynske DAMPA vejrer morgenluft. Efter en chokkur for fire år siden spår ledelsen gyldne tider i rollen som underleverandør til tyske værfter, der oplever et sandt boom i bygning af milliarddyre krydstogtskibe. “Det tyske krydstogtsmarked er det vigtigste for os. Både fordi det er tæt på, men også fordi vi har tætte relationer til værfter, rederier og skibenes arkitekter. Fremgangen giver os alle gyldne muligheder for at vokse,” forventer adm. direktør Michael Nykjær. Hvert krydstogt skib udløser typisk en ordre på 10 mio. kr. til DAMPA. Lige nu har virksomheden aftale om fem skibe til Meyer Werft, men der forhandles om en fordobling til 10-12 skibe i disse måneder.
DAMPA, der leverer loftsprofiler i letmetal, var i 2012 få døgn fra konkurs. Men en benhård kur, der udskiftede ejere og halverede medarbejderantallet på få døgn, har sikret fast grund under fødderne. I 2016 ventes omsætningen at nå tæt på 90 mio.kr. med en overskudsgrad på 10 pct.
Krydstogtsindustrien sejler mod strømmen af de negative vilkår, der har ramt søfarten i øvrigt. Populariteten for ferie stiger, fordi det klassiske image som en ferieform for
Den vestlige verdens pensionister er blevet til familieferie for alle. Samtidig har en købestærk k inesisk middelklasse fået smag for ferie til søs. Det giver travlhed på værfterne hvor de tyske har godt fat. I denne uge bestilte krydstogtsgiganten Carnval-gruppen således yderligere tre skibe ved Meyer Werft. Ifølge Dansk
Eksportforening er 2016 allerede et rekordår globalt, med bestilling af 39 skibe mod 30 i 2015.
Og med tyske briller er det ekstra interessant, at asiatiske Genting Hong Kong i foråret købte værfter i Wismar og Stralsund til leverancerne. . Med en gennemsnitlig pris for hvert skib på over 4 mia.kr.er der meget at gå efter. “Og vi har faktisk blot 10 pct. Af markedet, så der er stadig 90 pct. at gå efter,” lyder det fra Michael Nykjær. Men selv om DAMPA er leverandør til Meyer-gruppen, kommer bestillingerne ikke af sig selv. “Vi har overlevet ved at ændre adfærd. Vi er ude ved kunderne hele tiden, møder nye folk og udvider netværket. Om det er sælgere, kundeservice, teknikere eller mig selv, så er det afgørende, at vi hele tiden er afsted,” siger han.
I denne uge foregår kundekontakten ved den internationale maritime messe, SMM, i Hamborg, sammen med knap 100 andre danske virksomheder. Forrest i DAMPAs messestand er kåringen som bedste underleverandør til Meyer-værfterne udstillet, for referencer har stor vægt.
Dansk Eksportforening påpeger, at det ikke kun er de nye skibe, som er interessante. ”Dansk design fungerer godt på skibene. Hver femte år skifter krydstogtskibene typisk alt interiør ud, fordi det er slidt og skal moderniseres. Det giver også muligheder,” siger sektoransvarlig Mark Lerche.
Lad vores erfarne team kontakte dig, så vi sammen kan finde den perfekte løsning til dit projekt.